Infraktioner - en undervurderet udfordring
Infraktioner – en undervurderet udfordring
I takt med at flere og flere patienter beholder flere og flere tænder i en højere og højere alder tager de funktions- og belastningsrelaterede tandskader over fremfor de bakterielt forårsagede (caries) som årsag til tab af tanden.
Infraktioner og følgerne af disse er i dag den 3. hyppigste årsag til tandtab. Vertikale frakturer, der direkte leder til ekstraktion og infraktioner, der fører til endodontisk behandling er en direkte følge af manglende opmærksomhed og behandling af revner og sprækker i tænderne i tide. Det er vigtigt at alle behandlere har skærpet opmærksomhed og er opdateret på diagnostik og behandlingsprincipper.
Dette kursus omhandler infraktioner, hvordan vi kan diagnosticere, rådgive patienterne og behandle med plast. Fokus er teori og teknikker, der kan gøre en forskel i helt almindelige tandlægers dagligdag. Kurset er meget klinisk orienteret og rigt illustreret med egne billeder og cases. Kurset er udviklet på baggrund af billedevaluering af eget arbejde gennem årene. Vi gennemgår også det arbejde, der ikke er gået som forventet med en kritisk evaluering af hvad, der er gået galt.
Indhold:
Infraktioner
· Hvad siger litteraturen, og hvornår må vi stole på egne erfaringer?
· Simpelt system til klassifikation
· Rodbehandling - hvornår er det en god ide?
· Patientrådgivning om infraktioner
· Hvornår er plast ikke en god ide?
Store plastopbygninger posteriort
· Hvornår er keramik et bedre valg?
· Styr på gingiva, Isolering og tørlægning
· Præparationsteknik og strategi til overdækning
· Matricer, teflontape og kiler
· Polymerisering
· Teknik til forudsigelig opbygning og okklusale justeringer uden at ødelægge æstetik
· Gennemgang af flere kliniske cases
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 16. september 2020 kl. 17:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 8. september 2020 kl. 09:00
Sted
Scandic Silkeborg
Udgårdsvej 2
8600 Silkeborg
Indlæser